Hop til indhold
Stavox

E2-Spil, Mass unban, Family share og Prøvevip


Dynn

Recommended Posts

E2-Spil

Som bekendt, har e2-spil de sidste to weekender ikke været tilgængelige. Det har skyldes en række ændringer vi har været nødsaget til at foretage ifm. den episode vi havde med en gruppe spillere.

Siden da, har man skulle lave en mundtlig ansøgning om spiludbydning. Ud over dette, har vi foretaget nogle ændringer til systemet der håndterer spil-e2er, som først er blevet færdige op til weekenden her. De første e2’er er blevet sendt ind, og vi regner med, hvis de lever op til kravene, at have dem godkendt til aftenen så spiludbyderne kan bruge dem.

Som bruger af disse, vil der ikke være nogle synlige ændringer.

 

Nogle spillere har udtrykt bekymringer om, at de synes e2-spil er en hindring for RPen. Altså at det til tider tager overhånd med brugen af disse spil. Det var selvfølgelig aldrig hensigten. Vi har bevidst valgt ikke at lave brugsbegrænsninger i dag, da de lige er kommet tilbage, men der vil enten i løbet af weekenden eller til næste, komme nogle ændringer der burde sørge for, at det ikke er for forstyrrende for RPen.

 

Mass unban

Som vi har gjort de sidste to år, har vi i år også mass unban. Det kan nok virke mærkeligt for de spillere, der ikke har døjet med et længerevarende ban, at vi lukker folk ind igen. Ikke desto mindre, føler vi, at de fleste fortjener en chance til. Efter en længere periode, kan man i hvert fald håbe på, at folk har forbedret sig.

De fleste der fortryder det de har gjort, har aktivt gjort en indsats for at blive unbanned. Det giver vi mulighed for i form af unban requests. Det er dog langt fra alle der selv føler de har en chance for unban, og endnu færre der faktisk bliver godkendt til unban. Det kan der være mange årsager til, og det er derfor heller ikke alle vi lukker ind igen.

Vi har kigget lidt på tallene. Før vi foretog unbans af den udvalgte gruppe, havde vi i alt 5000 bans. Tidligere - og ældre - staffs vil huske, at tallet har været en del højere, men det var grundet vores mange Country Bans, som vi ikke foretager mere.

Af de 5000, er 3000 af dem familyshare bans.

1650 af de resterende 2000 er bans der er foretaget sidste år, eller årene før det. 350 af dem er altså bans der er foretaget i år og stadig aktive.

Da mass unban skal være en chance til, til dem der har haft tid til at tænke over tingene, og ikke et fripas til alle der har gjort noget galt, er det kun gældende for folk der ikke er banned i 2019. Altså de 1650 bans. Af dem, er der nogen der har foretaget sig ting, som gør, at vi ikke ønsker at have dem ind igen uden grundigere overvejelse - i form af en unban request. Det er folk der er banned for alt accounts, cheats, crashforsøg og lignende. Når de grupper er sorteret fra, er der 1000 tilbage. Det er antallet af unbans vi har foretaget - ud over alle dem der er unbanned for family share.

 

Family Share

I dag markerer en ny undtagelse vi kommer til at lave i vores automatiske “ban hammer”. Vi banner nemlig ikke længere for family share accounts.

Det har længe været vores politik, at autobanne konti der ikke ejede gmod selv. Efter at have kigget på mængden af bans der tilfalder denne gruppe, har vi dog valgt at lave nogle ændringer. 3000 af de 5000 bans var nemlig family shared konti. Dette dækker dog både over danske og ikke danske spillere, der er banned for dette.

 

Den tidligere årsag til, at vi automatisk udelukkede denne type konto var, at det var for let at omgå bans, hvis man bare kunne dele spillet til en ny konto. Vores erfaring siger dog, at mange anvender denne type konto af helt gyldige årsager.

Vi har derfor lavet om på systemet, så vi stadigvæk forhindrer omgåelse af bans, men samtidig tillader disse konti på vores server.

Den nye ændring betyder, at hvis enten kontoen der ejer gmod, eller en konto der låner gmod af denne konto bliver banned, tilfalder bannet altid den konto der ejer spillet. Hvis det er en konto der låner spillet, som bliver banned, bliver begge konti banned (ikke permanent, men den periode som bannet varer). I grunden på udlånerens ban, vil det dog være klart, at denne konto ikke var den originale modtager. Bliver kontoen der ejer gmod banned, vil lånere ikke kunne joine i banperioden, men vil ikke modtage ban.

Hvis det viser sig, at man har lånt sit spil ud til en ven som er gået rogue, og derfor selv modtaget indirekte ban, vil man have mulighed for at søge om unban, såfremt der er klare beviser på, at du ikke selv har anvendt den anden konto. Til gengæld vil udlåning af spillet blive blokeret fremover for denne bruger.

 

Det kan være lidt svært at sætte sig ind i, men hvis du befinder dig her på forum, ejer du sikkert gmod selv, og det er nok derfor ikke særlig relevant for dig. Vær dog opmærksom på, at hvis du deler spillet med en anden der bliver banned, vil det også gå ud over dig.

 

Prøvevip

Da vi forventer, at nogle af de 1.000 unbannede brugere nok vil lave lort i den igen, har vi nulstillet Prøvevip(først fra i eftermiddag), så der er lidt belønning for at skulle leve med muligheden for øget regelbrug i en kort periode. Til at håndtere disse tilbagevendende spillere, har vi heldigvis lige øget vores staff team med en gruppe gode staffs der vil hjælpe til at holde styr på det hele.

 

Afstemning om features

Til sidst kunne jeg godt tænke mig lige at vende et punkt, jeg synes er relevant at diskutere. Vi laver hele tiden ændringer på serveren. I nogle tilfælde vil ændringerne nok ikke virke så relevante for jer, men vi vil gerne være sikre på, at vi hører hvad flertallet vil have. Lige nu bruger vi “Forslag-subforummet” til at modtage idéer fra jer. Det er dog langt fra alle der bliver til virkelighed. Mange af forslagne er gode, men enten prioriterer vi dem ikke selv højt nok, og ellers ser vi det ikke som en god idé. Man kan selvfølgelig altid give reps på forslag, for at indikere enighed. Jeg tænkte dog, for at have et bedre overblik, at vi kunne udtage et udsnit af de aktive forslag, og sætte dem på en liste. Listen kunne folk så afgive stemmer til, så vi udviklere kan se hvad I vægter højest. Kunne det være en idé? Og burde spillere der har mange timer f.eks. tælle ekstra i sådan en afstemning? Diskuter gerne nedenfor.

 

God weekend ☺️

Link til kommentar
Del på andre sites

På 29/3/2019 den 8:14 AM , Dynn skrev:

Og burde spillere der har mange timer f.eks. tælle ekstra i sådan en afstemning? Diskuter gerne nedenfor.

Lyder som en fin ide, men hvordan ville det fungere. Altså ville det bare ryge ind på dash hvor man kan stemme?

Link til kommentar
Del på andre sites

22 minutter siden, Kagen skrev:

Lyder som en fin ide, men hvordan ville det fungere. Altså ville det bare ryge ind på dash hvor man kan stemme?

Det lyder som en god idé hvis det kom ind på dash. Jeg tænker også, at man skulle kunne se forslagets "rang" i forhold til de andre forslag?

Link til kommentar
Del på andre sites

Arkiveret

Dette emne er nu arkiveret og er lukket for yderligere svar

×
×
  • Tilføj...

COOKIE- OG PRIVATLIVSPOLITIK PÅ STAVOX.DK

We have placed cookies on your device to help make this website better. You can adjust your cookie settings, otherwise we'll assume you're okay to continue. Privatlivspolitik - Vilkår for brug.