Færdselsloven

Færdselsloven er en samling af forskellige love som har til formål at klargøre enhver form for færdsel og bestemme hvordan vi i samfundet bedst færdes i eksempelvis trafikken. Alle der ejer et køretøj og eller benytter sig af et køretøj, vil blive stillet til ansvar for færdselsloven såfremt den brydes. Det er derfor nyttigt at have læst hele færdselsloven igennem, før man anskaffer sig et køretøj.

Kapitel 1

Regler for al færdsel
Grundregler m.v

§ 1. Trafikanter skal være hensynsfulde og udvise opmærksomhed så der ikke opstår situationer, hvor der kan forvoldes skade eller ulempe for andre trafikanter eller gående. Dette betyder også, at trafikken ikke må hindres eller forstyrres unødvendigt. Overtrædes grundreglen straffes bruddet med enten bøde og eller fængsel.

§ 2. Overtrædes fartgrænsen som enten er skiltet eller opsat og redigeret af borgmesteren, straffes overtrædelsen med enten bøde, konfiskering af køretøj og eller advarsel.

§ 3. Civile bilister (borgere, vagter, våbenhandlere m.v.) kan være nødsaget til at stoppe for politiets anvisninger (sirene / blink). Ignoreres disse straffes det med en straf der stemmer overens med situationens alvor.

§ 4. Sker der noget der gør, at et køretøj står stille på en vej der har meget aktivitet, skal bilen have sit havariblink tændt, og føreren skal så vidt
muligt være i kontakt med nogen der kan fjerne bilen hensigtsmæssigt (mekaniker / politi).

§ 5. Som bilist har du ansvaret for din bil. Hvis din bil på nogen måde forhindrer trafikken i at flyde, eller bliver brugt til kriminelle handlinger,
vil ejeren som er registreret til bilen blive stillet til ansvar uanset om ejeren var i bilen eller ej.

§ 6. Opstår der en situation, hvor bilisten mister herredømmet over bilen, vil straffen ikke blive ændret til dette forhold. Bilisten er altid ansvarlig for køretøjets retning.

§ 7. Bilisten har ret til at tilføje tilbehør til sin bil, så længe det stadig er forsvarligt at køre køretøjet. NOS må kun benyttes i det omfang, at bilen
bliver i samme kørebane og, at alle fire dæk forbliver på vejen under anvendelsen.

§ 8. Bilister der nedsætter hastigheden for at kommunikere med nogen i eller uden for bilen kan blive stillet til ansvar for unødvendig og farlig hindring af trafikken. Sker der er en ulykke på grund af netop dette, vil den ansvarlige bilist modtage bøde og eller fængsel.

§ 9. Politiet har lov til at forhindre trafikken både kort og langvarigt. Dette kan være i form af vejblokade/vejstop eller trafikstop. Hvis trafikanter
ignorerer politiets tilstedeværelse i form af provokerende adfærd, unødvendige påkørsler eller andre former for hasarderet kørsel, kan det resultere i fængsel og eller bøde.

Leg m.v.

§ 12. Det er forbudt at opholde sig på en bil uden tilladelse fra ejeren af bilen

Udrykningskørsel

§ 13. Kun køretøjer der er afmærket til udrykning må køre udrykningskørsel (Politi, læge, PET og vagtværn). De skal under udrykningen stadig udvise forsigtighed overfor andre bilister og gående, men må gerne afvige fra normale færdselsregler; (fartgrænse, overhaling på ubrudt linje)

Stk. 1. Udrykningskøretøjer bør anvende sit BULL HORN (R) når de nærmer sig et gadekryds med eller uden lyskryds når de er i udrykning.

§ 14. Kun politiet har lov til at føre eskorte af et andet køretøj. Hvis der føres eskorte af et køretøj der ikke er et beredskabskøretøj, skal andre bilister stadig udvise forsigtighed og holde til siden.

§ 15. I en eskorte må lys og sirene gerne benyttes som indikator for eskorten, men kun politiet må afvige fra normale færdselsregler (fartgrænse) under sådan en eskorte. Det eskorterede køretøj skal altså stadig køre efter færdselsreglerne, medmindre sirene og lys kan bruges i bilen.

§ 16. En eskorte betegnes kun ved, at udrykningskøretøjet (politiet) kører foran det eskorterede køretøj, ikke bagved. Politiet må gerne placere sig både foran og bagved, men det er altså den forankørende politibil der fører eskorten.

§ 17. Trafikanter skal give fri passage for udrykninger samt eskorter. Forhindres en udrykning på grund af en uopmærksom eller provokerende bilist, kan pågældende bilist blive mødt med bøde, fængsel eller konfiskering af bil.

§ 18. Vagtvogne må gerne benytte udrykning på trods af de ikke har sirene i bilen. Så længe de udviser forsigtighed og er opmærksom på andre trafikanter.

Ulykker m.v

§ 19. Et færdselsuheld betegnes som en påkørsel af person eller bil som enten
har skadet eller dræbt.

Stk. 1. Flugtbilister efter manddrab eller skade på person vil blive betragtet som overlagt mord(forsøg) og vil modtage straffen efter det forhold.

Kapitel 2

Færdselsregler for gående

§ 1. Gående der vil gå over vejen skal udvise forsigtighed til kørende trafikanter på vejen.

Stk. 1. Det er ikke en del af politiets myndighed at diktere hvorledes en person skal færdes på offentlig grund, medmindre politiets arbejdsopgaver forstyrres af den pågældende færden. Med andre ord kan der ikke udstedes bøder for manglende brug af fortov og fodgængerfelter.

Kapitel 3

Færdselsregler for kørende
Placering på vejen

§ 1. Kørende trafikanter skal holde så langt til højre som muligt. Er der en stiplet linje (brudt linje) er det ikke en overtrædelse at befinde sig i modsat kørebane, så længe man er der i et forsøg på at overhale noget i egen kørebane og, at der ikke er modkørende. Er det dog en gentagende handling, at bilisten befinder sig i modsat kørebane, selvom der ingen er at overhale, betragtes det som hasarderet kørsel.

Stk. 1. Det er forbudt at befinde sig i modsat kørebane uanset stiplet linje (brudt linje), hvis bilisten ikke bevidst forsøger at komme tilbage i højre kørebane, 

Stk. 2. Overtrædes en fuldoptrukken linje (ubrudt linje), straffes bilisten med en bøde. Der kan i nogle tilfælde være undtagelser, da nogle biler har hver deres drejehastighed. Hvis en bilist overtræder en fuldoptrukken linje (ubrudt linje), men ikke påfører andre biler eller gående skade, er det ikke en alvorlig forseelse og bør ikke handles på.

Stk. 3. Afstanden til forankørende bør være således, at der ikke er fare for påkørsel, hvis den forankørende nedsætter hastigheden eller bremser.  

Stk. 4. Køretøjer der fungerer ved at fjerne biler fra vejen (mekaniker), kan i perioder, hvor det er nødvendigt, ændre færdselsreglerne (retning, hastighed) for de trafikanter der nærmer sig stedet.                 

§ 2. Overskrider en bilist en linje, der gør, at han kort snitter eller opholder sig på andet underlag end vej (græs, grus), bliver det ikke betragtet som en overtrædelse af loven, men en forseelse og bør ikke handles på, da det til tider kan være svært at holde bilen placeret nøjagtigt på vejen.

Stk. 1. Det er først en overtrædelse, hvis bilisten ikke forsøger at rette ind igen og eller gør det gentagende gange.

Vending, bakning og vognbaneskift m.v

§ 3. Kørende skal før vending eller bakning sikre sig, at manøvren kan udføres uden ulempe for andre trafikanter eller gående.

Stk. 1. Kørende skal før igangsætning fra kanten af vejen, ved vognbaneskift eller anden ændring af bilens placering sikre sig, at manøvren kan udføres uden fare eller ulempe for andre trafikanter og gående. Det samme gælder når den kørende vil standse eller hurtigt nedsætter hastigheden.

Overhaling

§ 4. Overhaling skal ske til venstre. Dog må man godt overhale højre om en bil, der skal dreje til venstre, hvis der er plads til det og, at bilen tydeligt indikerer, at den skal til venstre.

Stk. 1. Det er ikke tilladt at overhale højre om, hvis der til højre er enten fortov, skilte eller gående.                 

Stk. 2. Kørende der vil overhale, skal sikre, at dette kan ske uden fare, herunder særligt:                 

1) at den vognbane, hvor overhalingen skal foregå, på en tilstrækkeligt lang strækning er fri for modkørende færdsel, og at der ikke er anden hindring for overhalingen,

2) at den forankørende ikke giver tegn til overhaling af et andet køretøj,

3) at bagfra kommende køretøjer ikke har påbegyndt overhaling, og

4) at der ikke er spærrelinje. Bilisten må kun overhale ved brudt/stiplet linje.

§ 5. Når en foran kørende bliver opmærksom på, at en bagfra kommende vil overhale til venstre, skal den pågældende holde så langt til højre som
muligt og må ikke øge hastigheden.

Overhaling og forbikørsel ved fodgængerfelt

§ 6. Kørende, som nærmer sig et fodgængerfelt, må ikke foretage overhaling.

Parkering

§ 1. Hvis en bilist forlader sit køretøj, anbefales det at vedkommende sørger for at håndbremsen er trukket, så den ikke pludseligt triller ud på vejen eller over vejafmærkninger. Dette vil resultere i en ulovlig parkering, selvom den holdte lovligt, da ejeren steg ud.

§ 2. En lovlig parkering vurderes ud fra, om hele bilen holder sig indenfor de hvide parkeringsstriber.

Stk. 1. Såfremt der er tale om en lastbil skal dækkene holder sig indenfor de hvideparkeringsstriber, og parkeringen skal ikke være til gene for andrebilister. Derudover må lastbilens karrosseri ikke stikke ud på vejen, så den forstyrre færdslen.

Stk. 2. Er der ingen parkeringsmuligheder i nærheden, er det tilladt at parkere på græs. Se billede i bunden for eksempler

Stk. 3. Parkering og standsning på vej og/eller fortorv er forbudt.

Stk. 4. Standsning foran spawn i Rockford er tilladt. Parkering er ikke. En standsning varer i maks. 2 minutter.

Kapitel 4

Eksempler
Eksempel på lovlig og ulovlig parkering